fbpx
OM STUDENTLAB

Fordi det skal være betaleligt at blive god i klinikken

Vi startede fordi der manglede et alternativ til tyveri. Før os var det ganske normalt at stjæle fra operationsgangen for at få suturudstyr. Fordi det kostede for meget at øve sig til OSCEr. Derfor er vores ambition, at det ikke er nødvendigt at stjæle fra operationsgangen bare fordi man vil være en god læge, tandlæge eller dyrlæge.
Student_Lib-7
IMG_9172 redigeret-3

Vi stræber altid efter at levere det bedste udstyr til en SU-venlig prisFrederik HøjsagerPartner

Vi har ingen ambition om at skulle vokse os enorme og have store fortjenster. Vi har ambitioner om, at man som studerende skal have råd til både træningsudstyr og aftensmad.

Gennem tiden

Vi er startet i det små.
Og egentlig er vi stadig små, men efterhånden kan vi gøre en forskel.
Derfor arbejder vi hele tiden på at gøre det nemmere at være i klinik som studerende. For man skal kunne sit kram.
Vores mål er, at det er selvfølgeligt at kunne lave en sutur. At man naturligvis kan lægge et PVK og at det er en smal sag at tage en blodprøve.
Derfor arbejder vi også hen imod at lave vejledninger til alle disse færdigheder. Og meget mere.
Fremover skal Studentlab både være læringspladsen og markedet. Stedet hvor man lærer at lave en sutur, men også kan få grejet til det billigt.

2012

Studentlab stiftes

2017

Ejerskifte – Frederik og Katia Damsgaard Højsager opkøber Studentlab

2019

Lancering af klinikbloggen, en ny satsning der skal gøre det nemt og gratis at læse op til OSCE

Vi forsøger at blande læring. At lave en hub, hvor man kan se, høre, læse og - med vores udstyr - føle sig til læring. For ingen lærer ens, men mange lærer, hvis man blander stilene nok.

Og derfor kan du altid læse i vores klinikblog og lære dine kliniske færdigheder.
Alt i den er lavet af studerende til studerende – og derfor kan der måske være forskelle mellem universiteterne, men med bloggen håber vi på at kunne skabe et let tilgængeligt fundament for læring.
Ud over klinikbloggen kan du altid få billige sutursæt og andre produkter til at træne dine kliniske færdigheder.
Vi er først i mål, når alle klinikere og kommende klinikere kan deres håndværk i søvne.

Hvem er Studentlab?

32077046_10211724827983552_129837638747160576_n

Frederik Damsgaard Højsager

PARTNER
35051068_10216303711327812_5668447087927230464_o

Katia Damsgaard Højsager

PARTNER
61523000_325532811717667_7649239486051647488_n (1)

Jacob Nørager Juhl

CONTENT CREATOR

No products in the cart.